Kick off på projekt "Smartskills" i Viborg 3. oktober 2016
05-10-2016

Region Midtjylland, Erhvervsstyrelsen, EU’s Socialfond er gået sammen med erhvervsskolerne om at slå et ekstra slag for erhvervsuddannelserne med i alt 20 millioner kroner. Mercantec skal koordinere indsatsen.

Målet er, at der i løbet af de næste 6-8 år skal være 6.000 flere faglærte end i dag i hele Region Midtjylland. I øjeblikket vælger cirka 3.500 unge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10.klasse, og det er langt fra nok.

Mandag den 3. oktober 2016 blev projektet præsenteret i Viborg med deltagelse af bl.a. erhversskoler, ungdommens uddannelsesvejledning, erhvervsråd, kommunale forvaltninger, faglige organisationer og medarbejdere og politikere fra Region Midtjylland. Direktør Kirsten Holmgaard, Mercantec bød velkommen, hvorefter Regionsformand Bent Hansen understregede behovet for flere faglærte i fremtiden. Projektleder Steen Würtz, Mercantec præsenterede rammerne for projektet hvorefter docent Peter Koudahl, Metropol gav eksempler fra forskningen i unges uddannelsessvalg- og fravalg.

Hent Steen Würtz's præsentation

Hent Peter Koudahl's præsentation